Granada – Nicaragua

IMG_3964

Danish Volunteers arrangerer frivilligt arbejde/volontørarbejde, spanskundervisning og privat indkvartering i Nicaragua. Vores projekter, spanskskole og værtsfamilier er alle beliggende i og omkring byen Granada. Opholdene er fleksible. Dvs. der er ikke nogen faste afrejsetider, og der er ingen fast længde for opholdene. Man kan desuden rejse alene eller flere sammen. Danish Volunteers hjælper også studerende med at skabe kontakt til relevante praktikinstitutioner i Nicaragua. Vil du gerne af sted, så ring eller skriv til os, så hjælper vi med at planlægge dit ophold.

 

Frivilligt arbejde

Som volontør får man en enestående mulighed for at lære Nicaraguas kultur, sprog og befolkning at kende på en meningsfuld måde. Både unge og ældre kan med en indsats som volontør yde et væsentligt bidrag i et land, hvor store dele af den sociale sektor er baseret på og afhængig af frivillighed. Læs mere om frivilligt arbejde.

 

Spanskundervisning

På vores sprogskole i Granada tilbydes spanskundervisning på alle niveauer. Der er masser at lære både for begynderen og for den øvede.

 

Indkvartering

Som volontør og/eller spanskstuderende indkvarteres man hos en lokal familie. Familierne er venlige og gæstfri. Denne indkvarteringsform giver mulighed for at komme nærmere dagliglivet i Nicaragua og for at øve sig i at tale spansk. Læs mere om privat indkvartering.