Indkvartering

IMG_0259

Indkvartering hos en lokal familie i Nicaragua

I Granada i Nicaraua foregår indkvarteringen hos en lokal familie. Det er en enestående mulighed for at opleve hverdagen på nært hold, øve sit spanske og i det hele taget deltage i de daglige gøremål og aktiviteter, som er typiske for en familie.

Man bliver hele tiden udfordret sprogligt, da kun meget få eller slet ingen i de lokale familier taler engelsk. Det kan også være en stor oplevelse at være med til at fejre højtiderne f.eks. julen og deltage i familiens fester, som man altid bliver en del af i Nicaragua.

De familier som tilbyder indkvartering er primært ganske almindelige familier – de er ofte fattige i forhold til dansk standard, men alle er imødekommende og hjælpsomme. I alle ”vores” familier er der hjemmeboende børn, så man bliver også på den måde nødt til hele tiden at øve sit spanske. Det er efter nicaraguanske forhold relativt “pæne” hjem, hvor man får sit eget værelse og ellers deler køkken og bad med resten af familien.

Det er vigtigt at understrege, at man ikke kan forvente dansk standard i boligen (samtalekøkkener, spabade, fladskærme etc. skal man ikke lige regne med!). Maden er ganske almindelig hverdagskost efter lokal målestok og består af 3 måltider om dagen.

At bo privat vil for nogens vedkommende blive opfattet som den mest krævende og udfordrende indkvarteringsform. Man er meget “på” hele tiden – både sprogligt og socialt. F.eks. vil børnene gerne lege, der kommer gæster, som man også skal forholde sig til etc.

Samtidig er nicaraguanerne et meget gæstfrit og humør- og temperamentsfuld folkeslag, og det er oftest en rigtig god oplevelse at bo hos en lokal familie.

Vi indkvarterer som regel 1-2 frivillige per familie i Granada. Hvis du har særlige præferencer mht. indkvarteringen, kan du altid snakke med os om det.

 

Om at bo hos en lokal familie – Pelle 20 år

“Juan Carlos og Fatima bor tæt på skolen sammen med deres 7 måneder gamle søn Kiani. Juan Carlos har to andre børn, der tit var i huset og spiste med. Selvom vi kun boede tre elever fra spanskskolen i huset og at de kun var 3, så var vi næsten altid ti til spisning – enten var Andrés, Fatimas mor eller måske et par af naboens børn på besøg. Fatima og Juan Carlos er begge to virkelig åbne og storhjertede og der var altid nok mad til et par ekstra, hvis det skulle være tilfældet. Jeg fik mit eget værelse, hvor jeg havde en helt fin seng, skrivebord og blæsere. Værelset var forholdsvist stort, hvilket egentlig ikke havde den store betydning, da jeg nærmest kun befandt mig der i forbindelse med lektier og når jeg sov. Når jeg ikke var på skolen eller på udflugter, brugte jeg meget tid med de andre elever på skolen, var på cafe i byen, på weekendtur eller hvad vi nu fandt på. Fordi skolen ikke er særlig stor, kan man ikke undgå at komme hinanden ved og det var super dejligt hele tiden at have mennesker, der alle er ligeså interesseret i at lære spansk, arbejde frivilligt og udforske Nicaragua som en selv. Juan Carlos og Fatima er begge to tæt knyttede til skolen – Juan Carlos koordinerer det meste på skolen og er tovholder på forskellige frivillige projekter, som skolen og de frivillige har gang i. Derudover får både han og Fatima engelskundervisning af nogle af de frivillige, der er på skolen i en længere periode. Selvom Fatima og Juan Carlos ikke taler meget engelsk, var det meget nemt at omgås dem i huset – de var utroligt åbne og altid klar på at hjælpe med lektier og de var også rigtig gode til, at hjælpe mig på rette vej i forhold til mit spanske. Jeg havde en utrolig dejlig tid hos familien og deres gæstfrihed og lyst til at gøre mig til en del af deres familie var fantastisk. Alle dem jeg snakkede med fra spanskskolen, var også ret begejstrede for deres familier og de var hver især overbeviste om, at lige præcis deres familie måtte være den bedste. Jeg havde min mening og den står jeg fast ved.”