Sitemap   |   Print side   |

 

Danish Volunteers    
info@danishvolunteers.com     
tlf. 31951402 eller 31951403

Landsbyskolen i Buena Vista

foto

Landsbyskolen, Educación bilingüe, ligger i landsbyen Buena Vista ca. 45 km fra Quetzaltenango, Guatemala. Det er en tosproget skole, hvor der foruden de almindelige fag også undervises i det oprindelige maya-sprog "mam". I 1992 var der kun tre lærere på skolen. Den ene financieret af staten - de to andre blev financieret af elevernes forældre. Siden har skolen med hjælp fra ICA-skolen, forældreorganisationen og Foreningen for "mam" sørget for, at staten nu lønner en lærer for hvert af de 6 klassetrin.

Med kun én lærer pr. klasse er der godt brug for hjælp fra volontører. Som volontør kan man hjælpe med at tilrettelægge og udføre undervisningen. Desuden er der mulighed for selv at planlægge og udføre aktiviteter med børnene.

Volontører på Cabricán-skolen bliver indkvarteret hos en familie i landsbyen, hvor der i øvrigt kun bor ca. 900 mennesker. Dette er en fantastisk mulighed for at komme helt tæt på den guatemaltesiske kultur og befolkning. Værtsfamilierne hér taler både spansk og "mam" og nedstammer fra maya-indianere.

Dvs. volontører på projektet indkvarteres ikke i Xela, men i Buena Vista. Rejsen mellem Xela og Buena Vista tager ca. 2 timer. Det er derfor ikke muligt at tage en hurtig eftermidagstur til Xela, men i weekenderne er der rig mulighed for at besøge venner og belkendte i Xela.

Tilbage