På 7. og sidste semester på sygeplejerskeuddannelsen i Århus, havde vi på første del et valgfrit modul hvor vi enten kunne tage valgfag eller tage i praktik i udlandet. Jeg valgte at tage til Guatemala i 6 uger hvoraf de første tre uger var praktik på et hospital for svært underernærede børn i byen Antigua, og de sidste 3 uger var rundrejse på egen hånd i Guatemala.
Praktikken på hospitalet var meget spændende og lærte mig nogle ting jeg aldrig ville kunne have lært eller forstået på samme måde i Danmark. I starten var det lidt svært i forhold til arbejdsgangene, både fordi jeg ikke vidste hvad jeg kunne/måtte hjælpe med og fordi de ikke er så gode til engelsk. Her bliver man udfordret på sine kommunikative evner, men heldigvis var personalet og de medindlagte mødre rigtig gode til at kommunikere på anden vis.
På en typisk dag mødte jeg kl. 09 og hjalp med at tage børnene op, pusle dem og give mad. Herefter var der lidt ro i nogle timer hvor man havde tid til at lege med børnene og stimulerer dem ud fra de behov det enkelte barn havde. Ved middagstid hjalp jeg igen med at pusle, give mad og lægge dem i seng til middagslur, hvorefter jeg enten havde fri eller tog hjem til min værtsfamilie og fik frokost og kom tilbage til børnehjemmet.
Det jeg nok blev mest overrasket over på hospitalet, var at jeg som næsten færdig sygeplejerske ikke måtte hjælpe med at give børnene deres medicin og at personalet ikke snakkede engelsk. Ift. medicinen syntes jeg egentlig at det giver god mening at jeg ikke skulle håndtere det, da de anvender nogle præparater jeg ikke kendte eller kunne slå op og at der nemt kunne ske fejl da de ikke har de samme muligheder for sikker medicin givning som vi har i Danmark. Det med at de ikke talte engelsk var selvfølgelig lidt svært da jeg ikke taler spansk, dog lærte jeg lidt på sprogskolen og som sagt var de gode til at kommunikere på andre måder.
Nogle af de udfordringer jeg syntes var sværest var at lægge min egen viden til side og se hvordan de håndterede børnene, både i forhold til medicin, mad og almen pleje. De har nemlig ikke de samme muligheder og forhold som vi har i Danmark, derfor kan nogle af deres metoder virke lidt voldsomme og uetiske. Her var det for mig rigtig vigtigt at huske på, at de gør det de mener er det bedste ud fra den viden de har, og at det jeg måske ville have gjort, ikke var muligt grundet manglende hænder og ressourcer.
Det jeg har lært af at være i praktik i Guatemala er at kommunikere på et højere niveau med patienter der ikke taler dansk/engelsk, ved at kommunikere på andre måder og prøve sig frem. Jeg har desuden lært hvor vigtigt det er at have fokus på et barns ernæring samt hvilke symptomer der viser sig ved svær underernæring og hvad man kan gøre for at forebygge samt behandle underernæring.
Jeg vil helt klart anbefale andre at tage et praktikophold i Guatemala med Danish volunteers, jeg har følt mig hjulpet godt på vej både før, under og efter afrejse. Danish volunteers har hele tiden været til at få kontakt med og har svaret på alle spørgsmål, desuden har man en lokal kontaktperson som hjælper en godt på vej.