Praktik

praktik_danish_volunteers

Danish Volunteers formidler praktikophold i Antigua og Coatepeque i Guatemala for studerende på studieretningerne ernæring og sundhed, fysio- og ergoterapeut, lærer, pædagog og sygeplejerske. Du kan læse nærmere om mulighederne for at komme i praktik i Guatemala under de enkelte studieretninger nedenfor. Men ring eller skriv endelig til os for at høre nærmere.

Store dele af befolkningen i Guatemala lever i ekstrem fattigdom, og listen over sociale problemer er lang. Derudover er der meget begrænsede ressourcer inden for uddannelse, beredskab, sundhed og socialt/pædagogisk arbejde. Det betyder, at studerende virkelig kan gøre en forskel på praktikstedet.

Der findes ikke nogen uddannelsesplan, som på danske praktiksteder, og det er i høj grad op til den enkelte studerende at planlægge praktikken (selvfølgelig i samarbejde med personalet på stedet). Det kræver altså en del selvstændighed at tage praktik i Guatemala. Til gengæld kommer du til at opleve en ny og spændende kultur på helt tæt hold.

Det behøver ikke være besværligt at komme i praktik i Guatemala. Når du rejser med Danish Volunteers, sørger vi for alt det praktiske, herunder kontakten til praktikstedet og udfyldelse af uddannelsesaftalen. Vi sørger også for at finde en vejleder på praktikstedet. Du skal sådan set bare fortælle os, hvor du vil i praktik, og hvornår du vil af sted.

Et praktikophold med Danish Volunteers indeholder som udgangspunkt afhentning i lufthavn, indkvartering hos værtsfamilie, spanskundervisning, diverse udflugter og lokal kontaktperson under hele opholdet. Vi tager ikke noget gebyr for at formidle praktikken! Almindelige priser gælder således både i Antigua og i Coatepeque.

Vi samarbejder desuden med universitetet Universidad Rafael Landívar i Guatemala, hvor studerende i praktik har adgang til biblioteks- og studiefaciliteter. Sammen med universitetet organiserer vi i løbet af praktikperioden en erfaringsudveksling (intercambio de experiencias) mellem danske og lokale studerende.

Ernæring og sundhed

Ernæring og sundhed praktik Danish Volunteers

Danish Volunteers formidler praktikophold i Guatemala for studerende på ernæring og sundhed. Du kan fx komme i praktik i en daginstitution eller en døgninstitution for underernærede børn. Der er meget begrænsede ressourcer på sundhedsområdet i Guatemala, og studerende kan derfor gøre en stor forskel på praktikstedet. Læs mere…

Fysio- og ergoterapeut

Fysio- og ergoterapeut praktik Danish Volunteers

Hvis du læser til fysioterapeut eller ergoterapeut og gerne vil i praktik i udlandet, er der mange spændende muligheder i Guatemala. Danish Volunteers samarbejder blandt andet med et offentligt sundhedshus og en specialskole for børn med handicap. Her har du muligheden for at gøre en forskel på praktikstedet. Læs mere…

Lærer

Lærer praktik Danish Volunteers

Danish Volunteers formidler praktikophold i Guatemala for studerende på læreruddannelserne. Du kan fx komme i praktik i en børnehaveklasse eller på en skole for børn med handicap. Der er meget begrænsede ressourcer på undervisningsområdet i Guatemala, og studerende kan derfor gøre en stor forskel på praktikstedet. Læs mere…

Pædagog

Pædagog praktik Danish Volunteers

Danish Volunteers formidler praktikophold i Guatemala for studerende på pædagoguddannelserne. Du kan fx komme i praktik i en børnehave eller på et døgninstitution for piger, der har været udsat for menneskehandel. Der er meget begrænsede ressourcer inden for de pædagogiske områder i Guatemala. Studerende kan derfor gøre en stor forskel på praktikstedet. Læs mere…

Socialrådgiver

Socialrådgiver praktik i udlandet Danish Volunteers

Hvis du læser til socialrådgiver, kan du som led i din uddannelse tage et praktikophold i udlandet. I Guatemala kan du fx komme i praktik på en døgninstitution for piger, der har været udsat for menneskehandel, eller på en integreret daginstitution børn af fattige familier. Der er meget begrænsede ressourcer på det sociale område i Guatemala, og du kan derfor gøre en stor forskel på praktikstedet. Læs mere…

Sygeplejerske

Sygeplejerske praktik Danish Volunteers

Danish Volunteers formidler praktikophold i Guatemala for studerende på sygeplejerskeuddannelserne. Sygeplejerskestuderende kan fx komme i praktik på et sundhedshus eller en døgninstitution for underernærede børn. Der er meget begrænsede ressourcer inden for sundhedsområdet i Guatemala, og studerende kan derfor gøre en stor forskel på praktikstedet. Læs mere…